TroldebørnGuide til babytøj og børnetøj – efter alder og materiale

Forside Artikler Udetøj

Lag-på-lag: sådan klæder du børn på til dansk vejr

Inderlag, mellemlag og yderlag forklaret: hvilke materialer der hører til hvor, eksempler på påklædning ved forskellige temperaturer, og de typiske fejl.

· opdateret · 2 min. læsning

Lag-på-lag er det mest effektive princip for udetøj til børn. I stedet for én tyk jakke kombinerer man flere tynde lag, der hver har sin opgave. Så kan man tage af og på, når barnet løber varm eller vejret skifter – og barnet holder sig både tørt og varmt.

De tre lag

1. Inderlaget: hold huden tør

Inderlaget ligger tættest på huden. Dets opgave er at lede fugt (sved) væk fra kroppen, så barnet ikke bliver koldt og klamt.

  • Bedst: uld, især merinould, eller uld/silke.
  • Okay på milde dage: bomuld.
  • Undgå på kolde, våde dage: bomuld som eneste inderlag. Bomuld holder på fugten og bliver koldt, når det er vådt.

2. Mellemlaget: isolér

Mellemlaget holder på varmen ved at fange luft.

  • Gode valg: uldtrøje, strikket uld, fleece eller en tynd dunvest.
  • Flere tynde mellemlag er mere fleksible end ét tykt.

3. Yderlaget: beskyt mod vind og vand

Yderlaget skal holde regn, sne og vind ude.

  • Regntøj (PU eller PVC) er helt vandtæt, men ånder dårligt.
  • Skaltøj med membran ånder bedre og bruges ofte til ældre børn.
  • Termotøj og flyverdragter har isolering indbygget og kombinerer mellem- og yderlag.

Eksempler efter temperatur

Eksemplerne er vejledende for et barn, der leger aktivt udenfor. Et barn, der sidder stille i en barnevogn eller klapvogn, har brug for mere.

Vejr Inderlag Mellemlag Yderlag
10–15 °C, tørt Bomuld Tynd trøje Let jakke
10–15 °C, regn Uld eller bomuld Tynd fleece Regnsæt
5–10 °C Uld Fleece eller uldtrøje Termotøj eller regnsæt
0–5 °C Uld Uldtrøje Termotøj eller flyverdragt
Under 0 °C Uld Uld + fleece Flyverdragt

Se også udetøj gennem året for tilbehør som huer, vanter og støvler.

Hænder, fødder og hoved

Det er ofte de yderste dele, der fryser først:

  • Luffer holder bedre på varmen end fingervanter. Til de mindste er luffer med lang krave praktiske.
  • Uldsokker i støvlerne – men pas på, at støvlerne ikke bliver for stramme. Stramme støvler giver kolde fødder.
  • Hue der dækker ørerne. En halsedisse er sikrere end et halstørklæde.

Medbring altid et ekstra par vanter og strømper. Våde vanter varmer ikke.

Typiske fejl

  1. For meget tøj. Et barn, der sveder under en tyk flyverdragt, bliver koldt, når det holder pause. Mærk efter i nakken.
  2. Bomuld inderst på kolde, våde dage. Skift til uld.
  3. Stramt tøj. Tøj og støvler, der strammer, nedsætter blodcirkulationen og isolerer dårligere.
  4. Glemt at tage af indenfor. Overtøj skal af, når barnet kommer ind – også i bilen og især hvis det sover.
  5. Halstørklæder og snore. Kan hænge fast i legeredskaber. Læs mere om snore og sikkerhed.

Lag-på-lag til baby

For babyer er princippet det samme, men man skal være ekstra opmærksom på ikke at klæde for varmt på. En baby i barnevogn har typisk:

  • Body (gerne uld eller uld/silke)
  • Dragt
  • Uldtrøje eller -dragt på kolde dage
  • Køredragt eller flyverdragt
  • Dyne eller kørepose

Læs mere i hvor meget tøj skal baby have på?.

Lær barnet at mærke efter

Fra børnehavealderen kan børn lære at mærke efter selv. Spørg: "Er du varm på ryggen? Er dine hænder kolde?" Det giver barnet en fornemmelse af egen krop – og det gør det lettere for pædagogerne at hjælpe, hvis barnet selv kan sige til.

Vil du vide mere om materialerne, så se materialeguiden og artiklen om uld til baby.

Læs også